UDFLUGTER

Årets tur med Ældre Sagen Helsingør er i juni 2026 - læs her om turen

Tilmeld dig til turen HER - hvor vi kører til det nordlige Jylland og får fast base i Løgstør.

Turen er tilrettelagt i samarbejdet mellem Æ​ldre Sagen Helsingør og Helsingør Turisttrafik, for medlemmer af Ældre Sagen.

Spørgsmål til turen, kan rettes til Ældre Sagen Helsingør eller Helsingør Turisttrafik

DAG 1 - 01 juni 2026

0745 afgang Helsingør v/Svingelporten

0800 afgang Espergærde St. v/Busholdeplads

Turen kører nu mod Jylland og Løgstør, hvor vi de næste dage skal have vores base.

Undervejs gør vi stop ved Grønhøj Kro for at nyde en dejlig frokost.

Grønhøj Kro er en fredet Kgl. Privilegeret kro fra 1848 beliggende i det midtjyske. Privilegiet indebar at alle vejfarende kunne få et måltid mad og en seng at sove i. Til gengæld måtte kromanden frit brygge øl og brænde brændevin.

Grønhøj Kro har været i familiens eje siden 1864 og drives i dag af 5. generation kromand Gregers Laigaard. Under besøget vil der blive fortalt om egnens og slægtens historie, samt der spilles og synges et par folkelige sange.​

Efter opholdet på Grønhøj Kro hvor vi har spist og set på deres museum, forsættes turen til Løgstør

1715-1745 ankomst til Løgstør Parkhotel

1900 Fælles middag

DAG 2 - 02 juni 2026

0830 Vi starter dagen med at køre til Thorup Stand. Fiskerlejet som er kendt fra TV, hvor de unge kæmper for forsat at bevare fiskerriet i Danmark. Her nyder vi morgenstemningen inden vi forstætter Green Team Thy en kæmpe vindmøllepark.

Green-Team-Thy tilbyder en unik oplevelse for alle, der er interesseret i vedvarende energi og natur. Vi er hjemsted for en række testfaciliteter, og naturoplevelser i særklasse:

  • Nationalt testcenter for store vindmøller

  • Nationalpark Thy

På vores rundvisning vil I høre om den nyeste teknologi inden for vedvarende energi og se de største vindmøller i verden i aktion omgivelserne. Der vil blive fortalt om udfordringerne ift. lokalbefolkningen, og så hele historien om vindmøller fra tilbage til de første for ca. år 2500 siden.

Efter at være blevet klogere på vindmøller, forsætter vi turen til Hanstholm hvor vi vil spise frokost

1300 Hanstholm Madbar med den smukke udsigt.

Efter frokost besøger vi Hanstholm Bunkermuseum

Vi starter med en kort fortælling om museet, inden vi begiver os ud op egen hånd.

På Bunkermuseum Hanstholm kommer man tæt på 2. Verdenskrig i den stærkeste, tyske fæstning i Danmark.

Museets enorme bunker var hjem for 90 tyske soldater, men rummede også en af de enorme 38 cm-kanoner. Flere af bunkerens rum er ført tilbage til deres oprindelige udseende, så man kan fornemme, hvordan soldaterne levede. I andre rum findes spændende særudstillinger – f.eks. om 38 cm-kanoner, Olsen-Banden i Jylland eller slagskibet ”Bismarck”.

1600 Bussen kører tilbage til hotellet

1900 Fælles middag​

DAG 3 - 03 juni 2026

0930 Turen i dag kører til Børglum Kloster

Børglum Kloster er en tidligere kongsgård, kloster og hovedgård, der stammer fra begyndelsen af det 12. århundrede.

Børglum var i middelalderen bispesæde, der måske allerede i 1060'erne blev oprettet som led i Sven Estridsens stiftsreform.

Ved Reformationen i 1536 hjemfaldt Børglum med alt dets gods til den danske Krone.

Børglum overgik til privat eje som herregård, da kongen mageskiftede gården i 1669.

I dag ejer og driver Familien Rottbøll Børglum Kloster.

Børglum Kloster blev rigtig landskendt, da TV i 2011 sendte Ludvig og Julemanden, som er optaget på klosteret.

Vi vil få en guidet rundvisning og tid på egen hånd. Og vi er heldige at den tidligere flotte Gl. Domkirke netop er færdig restaureret når vi kommer, så vi kan se den smukke Klosterkirke.

Inden vi forlader Børglum Kloster, nyder vi en let frokost i deres Cafe Vognporten.

Turen kører tilbage til Løgstør, hvor eftermiddag og aften er på egen hånd til at opleve byen eller nyde hotellets faciliteter.​​

DAG 4 - 04 juni 2026

0900 ​Bussen kører til Rønbjerg Havn, hvor vi skal med færgen til Livø.

Livø er en naturskøn, bilfri og fredet ø i Limfjorden på ca. 320 hektar, kendt for sit rige dyreliv (sæler/dådyr), økologiske landbrug og en dramatisk historie som anstalt for "asociale" mænd (1911-1961). Øen ejes af Naturstyrelsen, og den unikke natur rummer både skov, hede og stejle klinter.​

På øen er også de smukke bevaringsværdige bygninger fra de gamle Kellerske anstalter med købmanden og caféen i centrum i “byen”, de hyggelige gamle institutionsbygninger, hvor man kan overnatte samt kro, forsamlingshus og lund.

Kjøgemester og Oldfruen "Ulla og Jesper" er værter på øen. Jesper vil fortælle om Liv på Livø med fortællinger og røverhistorier igennem tiden.

På øen vil vi få rundvisning, tid på egen hånd og der skal nydes en dejlig lokal frokost.

1630 forventer vi at være tilbage på hotellet

1900 Fælles middag​

DAG 5 - 05 juni 2026 - Grundlovsdag

I dag vender vi turen tilbage mod det nordlige Sjælland.

0900 afgang fra hotellet

Check-ud, pakke bus og der køres mod Silkeborg

1100 Sejltur fra Silkeborg til Himmelbjerget

1215 Ankommer båden til Himmelbjerget. Her blive tid på egen hånd, til gå rundt og nyde området, inden vi skal spise frokost

Himmelbjerget er en 147 meter høj, ikonisk bakke ved Julsø nær Silkeborg, skabt af istidens smeltevand. Kendt for sit 25 meter høje murstenstårn fra 1875, der hylder Grundloven, tilbyder stedet en panoramisk udsigt over Gudenådalen.

På toppen står det 25 meter høje tårn, rejst i 1875 som et mindesmærke for kong Frederik 7. og

Grundloven af 1849

Selvom Himmelbjerget er ikke længere Danmarks højeste punkt, forbliver det et centralt historisk udflugtsmål.​

1315 Frokost på Hotel Himmelbjerget

1430-1500 med fyldte maver, forsætter turen hjem.

1900-1915 forventet hjemkomst hhv. i Espergærde og Helsingør.​

løgstør parkhotel - golf & wellness resort

Toftebjerg Alle 6, 9670 Løgstør

Løgstør Parkhotel er et hyggeligt 3-stjernet hotel i Nordjylland, beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Limfjorden. Hotellet byder på en stor wellness-afdeling (pool, spa, sauna), en engelsk pub, restaurant med sæsonbaseret mad, samt faciliteter som billard og fitness. ​

Centrale faciliteter og oplevelser:

  • Wellness & Spa: Hotellet har et omfattende spaområde med opvarmet indendørs pool, dampbad og sauna.
  • Restaurant Toftebjerg: Serverer menuer baseret på fransk/nordisk køkken med fokus på årstidens råvarer.
  • Foxy Pub: En engelsk-inspireret pub med billard, dart og hyggelig atmosfære.
  • Beliggenhed: Placeret i udkanten af Løgstør, tæt på havn, natur og 18-hullers golfbane.​

PRIS & REGLER

Pris pr. person i enkeltværelse - dkk 7.925,-
Pris pr. person i delt dobbeltværelse - dkk 6.725,-

Prisen er inkl.:
- 4 overnatning Løgstør Parkhotel m/morgenmad
- Buskørsel i bus m/toilet, Storebæltsbroen og moms
- Rejsegarantifonden - medlemsnummer 1171
- Frokost 5 dage
- Middag 4 dage på hotellet m/drikkevare indtil kl 20.00
- Entre og rundvisninger iht. til program
- Sejlture hhv. Livø og Himmelbjerget

Prisen er ekskl.:
- drikkevare til frokost
- drikkevare til middag efter kl 20.00

- Tilmelding til turen kan ske HER
- Tilmelding er bindende og ved tilmelding indbetales et depositum på kr. 3.000,- pr. person
- Restbeløbet skal være indbetalt senest 01. maj 2026

Afbestilling:
- Fra 18. maj og frem til 30. april, er depositum tabt
- Fra 01. maj og frem til afrejse og ved no-show er hele beløbet tabt.

Ovenstående kan være dækket hvis man tegner eller har en afbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikring har nogen via deres husstandsforsikring og ellers skal man tegne en, den dag man bestiller rejsen.

GENERELT

​- Turen er arrangeret i samarbejde mellem Ældre Sagen Helsingør og Helsingør Turisttrafik, som er teknisk rejsearrangør for turen.

- Turen gennemføres ved min. 30 betalende gæster.

- Turen er IKKE for dårlig gående. Mange steder skal man gå rundt.

- Ved tilmelding modtages en mail på man er tilmeldt og et banknummer, hvor depositum skal indbetales. 

- Cirka 2 uger før afgang, vil man modtage en mail med mere information omkring turen.

- Husk at skriv ved tilmelding om der er specielle hensyn til mad, allergier eller noget man ikke spiser.

- Der kan gøres ønske om at sidde tæt ved nogen i bussen eller gang/vinduesplads samt på hotellet at bo i nærheden af nogen. Dette er ønsker og ingen garanti for det kan opfyldes. 

- Husk badetøj, da mulighed for at bade bl.a. på hotellet

- Husk gode sko at gå i

- Turen deltager 2 repræsentanter fra Ældre Sagen Helsingør samt buschauffør fra Helsingør Turisttrafik.

​VIGTIGT - program med tider og steder med forbehold for ændring

​​VURDERET 4,6 / 5 STJERNER PÅ BAGGRUND AF 18 ANMELDELSER PÅ FACEBOOK

Hvad siger vores kunder?

Herunder kan du se et udvalg af vores anmeldelser fra Facebook.

Bus 3 med Jørgen som Chauffør var det bedste nogensinde. 

Han skabte super stemning, og fangede hele turen perfekt.

​Aleksander Sartori

Via Facebook

Tur til Fredericia og retur til Hillerød med Bus 1 og Pearl ved rattet. 

Skøn humørfuld chauffør, trods trafikkaos.

Anne Mette Nørgaard

Via Facebook

Vi har været kunde i Helsingør Turistfart i forbindelse med firmaarrangementer. 

Meget professionelle, flinke chauffører, pæne og rene busser. Gode priser. 

Tina Schlottmann

Via Facebook

Hvem er vi, kort

Service og fleksibilitet er nøgleord i firmaet - det er lige fra bestilling til en veloverstået tur med os. 

Et smil i telefonen, en glad og altid uniformeret chauffør samt busser i høj kvalitet tilbyder vi altid.

Kontakt os

​Helsingør Turisttrafik & Rejsebureau A/S

CVR:32092276

Fabriksvej 1 - 3000 Helsingør

Find vej til os her

Telefon: ​49 22 33 33

E-mail: mail@helsingorbus.dk